top of page

Referencer

"Britta har gjort underværker for vores lille familie"

 

Et er at Britta har en omsorg og et venligt sind, som vi kun meget sjældent har oplevet, et andet er, at hun er utrolig dygtig til det hun laver.

Da vi første gang møder Britta, tager hun vores søn i hånden og følger ham ind i lokalet, som om de har kendt hinanden hele livet. Vi var imponeret, sønnike var fuldstændig tryg, selvom han skulle prøve ting, han aldrig havde set.

 

Vi henvendte os, fordi vores 3 årige søn siden fødslen har haft problemer med fordøjelsen, immunforsvaret og diverse allergier og der var intet at hente gennem det offentlige. Allerede efter første behandling var vores søn gladere. Efter bare 5 uger med kostomlægning, homøopatisk medicin og øreakupunktur samt frekvensbehandling er sønnikes fordøjelse næsten blevet normal og han har endelig fået mod på at smide bleen. Her er det som forældre svært ikke at tilføje et JUBII :-)

 

Derudover har vi fået en stor sidegevinst. Britta er nemlig ikke kun en dygtig behandler, hun er også en opmærksom behandler. Britta spottede vores søns skæve gang og holdning, som vi har holdt i skak hos kiropraktor, men det kommer hele tiden igen. Britta fandt et par såler frem og så rettede drengen sig og gik lige...troede det var løgn, men det var det heldigvis ikke.

 

Som om alt dette ikke var nok, så er Britta også hjælpsom. Vi skulle til behandling og vi havde sløje lillesøster med. Britta kom ned og gav både frekvensbehandling, øreakupunktur og Bachs resque dråber og så forvandledes den lille på et øjeblik fra at være fuldstændig ked af det til at slappe af og komme med et smil, og det skal tilføjes at hun begyndte at sove meget bedre. Det var ovenikøbet uden beregning.

Kort sagt om Britta: Omsorgsfuld, venlig, dygtig og opmærksom behandler, hjælpsom.

 

Så kan vi anbefale Britta? Ja! 

Hun får vores varmeste anbefaling, det er ikke et spørgsmål om, at vi tror på det hun kan, vi VED at hun kan det og har gjort underværker for vores lille familie.

 

Familien Ibsen

"Tak for idag. Vi ses"

 

Med afslappet fornemmelse i kroppen, flytter benene sig let, skridt for skridt, hen til bilen. En stund forinden blev jeg mødt af et "hvordan er det gået?" og "hvordan har du det?", som optakt til dagens behandling. På en let og ubesværet måde snakkede vi os ind på en status på helbredssituationen, og behandlingen kunne tage sin begyndelse.

 

Men det hele startede med et "Hvad kan jeg gøre for dig?" ved første besøg i klinikken. En grundig gennemgang af, hvilke gener, der har bragt én hid, blev skrevet ind i journalen, og efterfølgende lavedes en lige så grundig analyse af iris fra hvert øje - en helt særlig oplevelse, da jeg hele analysen igennem kunne genkende mig selv, og sidst men ikke mindst blev behandlingsplanen udarbejdet, og forløbet kunne tage sin begyndelse.

 

Jeg har, både som ung voksen, og nu, 25 år senere, mærket homøopatiens og akupunkturens gode virkning, samt mærket de positive gevinster ved balancering af kroppen. Datteren er hjulpet af med alt for hyppige forkølelser, og den daglige mavepine er blevet en noget sjældnere gæst.

 

Under behandlingerne falder snakken tit på hvordan kroppen er skruet sammen og reagerer, og hvilken rolle kosten spiller. Det giver mig en indsigt og forståelse, som er meget fremadrettet og brugbar i hverdagen ift. det aktuelle tema.

 

Jeg kan varmt anbefale et besøg hos Britta og Jørgen i den naturmedicinske klinik i Årslev. Det er godt for både krop og sind :-)

 

Med venlig hilsen

Karin Jensen, Svendborg.

bottom of page